I dette kapitel vil vi indføre
determinanten af en kvadratisk matrix A∈Matn(F)
over et legeme F. Determinanten af A betegnes i det
følgende med det(A), og er i første omgang blot en nærmere
specificeret skalar i F afhængende af A. Determinanten indeholder
vigtig information om A; f.eks. så afgør det(A), om A er
invertibel (jf. Proposition 11.12(1.)). Herudover
opfylder determinanten visse strukturelle identiteter (f.eks. Proposition 11.12(2.)), og determinanten bliver på denne
måde et meget vigtigt begreb i beskrivelsen af egenskaber for
matricer.
11.1 Definition af determinanten
Inden vi kan definere determinanten, så er det nødvendigt at indføre
følgende begreb.
Lad A=(aij)∈Matn(F) med n>1. For et heltalspar
(i,j), med 1≤i,j≤n, lader vi
Mi,j(A)∈Matn−1(F) betegne matricen
der fremkommer ved at slette den i'te række samt den j'te søjle
i A. Matricen Mi,j(A) omtales også som den (i,j)'te
undermatrix af A.
Lad
A=⎝⎜⎛147258369⎠⎟⎞.
Angiv den (2,2)'te undermatrix af A.
Dit svar: Det er en som er med indgange med størrelse x givet ved
Korrekt!Forkert.
Determinanten af en matrix defineres nu rekursivt på følgende vis.
Lad A∈Matn(F) betegne en kvadratisk
matrix af størrelse n. Hvis n=1 så defineres
determinanten af A=(a) ved
det(A)=a.(11.2)
Såfremt n>1 og A=(aij), så defineres
det(A)=k=1∑n(−1)k+1⋅ak1⋅det(Mk,1(A)).(11.3)
Ovenstående definition er rekursiv i den forstand, at determinanten i
tilfældet n=1 er givet i definitionen. For n=2 er determinanten herefter
defineret ud fra determinanterne af undermatricerne Mk,1(A), for
k=1,2. Men undermatricerne Mk,1(A), for k=1,2, er kvadratiske
matricer af størrelse 1, og deres determinanter er derfor allerede
defineret. Specielt er determinanten for kvadratiske matricer af
størrelse 2 hermed defineret. Herefter defineres determinanten i
tilfældet n=3 ud fra determinanter for undermatricer af størrelse
2×2, og idet vi just har defineret determinanten i tilfældet
n=2, så opnår vi hermed en definition i tilfældet n=3. Generelt
kan højresiden af (11.3) beregnes ud fra
determinanter af kvadratiske matricer af størrelse n−1, og
ovenstående proces fortsætter derfor i det uendelige, og vi opnår
hermed en definition på determinanten for kvadratiske matricer af
vilkårlig størrelse.
Hvis A=(a)∈Mat1(F), så
følger det direkte af definitionen, at
er en øvre triangulær matrix, så bemærkes det, at der kun er en
enkelt af indgangene i første søjle der kan være forskellig fra
nul. Højresiden af (11.3) er derfor speciel
simpel, og vi opnår
Vi argumenterer via induktion i n≥1. Hvis n=1 så er alle
egenskaber oplagte. Antag derfor, at n>1, og at udsagnene er vist
i tilfældet n−1.Vi starter med at vise
egenskab (1.), og lader
aˇ1,aˇ2,…,aˇn og aˇ
betegne elementer i Fˇn, og sætter
hvor vi ved det næstsidste lighedstegn yderligere har anvendt, at
ak1=bk1=ck1, for k=i. Dette viser
(1.). For at vise
(2.), så ændrer vi notationen fra ovenfor en
smule, og lader nu
som ønsket. For at indse (3.), så antager
vi, at A har to ens naborækker. Dvs. at
aˇi=aˇi+1 for et passende i. Da vil
Mk,1(A) også have to ens naborækker når k=i,i+1. Specielt vil
det(Mk,1(A))=0,hvisk=i,i+1,(11.16)
pr. induktionsantagelsen. Idet vi bemærker, at
Mi,1(A)=Mi+1,1(A) og at ai1=ai+1,1, så finder vi
derfor, at
Antag at B fremkommer ved at ombytte række i og række i+m i
A, hvor i,m>0 angiver passende heltal. Vi argumenterer nu via
induktion i m>0. Hvis m=1, så fremkommer B fra A ved at
ombytte to naborækker aˇi og aˇi+1 i
A. Betragt da matricen
med to identiske rækker placeret i række i og række i+1. Ifølge
egenskab (3.) i Proposition 11.6 så
vil der gælde, at det(C)=0. På den anden side så har vi også, at
hvor vi undervejs i beregningerne har anvendt egenskaberne
(1.) og (3.) fra
Proposition 11.6. Dette viser, at det(B)=−det(A) i tilfældet
m=1.Antag nu, at m>1 og at udsagnet er vist i tilfældet m−1. Lad da
A′ betegne matricen, der fremkommer ved at ombytte række i og
række i+1 i A. Så er det(A′)=−det(A) ifølge det just
viste. Lad yderligere B′ betegne matricen, der fremkommer ved at
ombytte række i+1 og række i+m i A′. Så er det(B′)=−det(A′)
pr. induktionsantagelsen. Nu bemærkes det, at B fremkommer fra
B′ ved at ombytte række i og række i+1 i B′, og dermed er
det(B)=−det(B′). Alt i alt har vi derfor, at
Lad A,B∈Matn(F). Hvilke af følgende udsagn kan man med sikkerhed konkludere?
det(A+B)=det(A)+det(B)
det(A+B)=det(A)+det(B)
Hvis A=B, så er det(A+B)=2n⋅det(A).
Hvis A=B, så er det(A)=det(B).
Hvis A=B, så er det(A+B)=2⋅det(A).
Hvis det(A)=det(B), så er A=B.
11.3 Elementære rækkeoperationer
Hvis man anvender Definition 11.2 til at beregne determinanten
for konkrete matricer i Matn(F), så bliver beregningerne let
uoverskuelige, når n er stor. Man har derfor ofte brug for
alternative metoder til at beregne determinanter. Følgende resultat
giver en forbindelse mellem determinanter og rækkeoperationer, og er
ofte meget nyttig i konkrete tilfælde.
Fasthold et heltal n>0, og lad A og B i Matn(F) betegne
kvadratiske matricer af størrelse n. Så gælder der:
Såfremt B∈Matn(F)
fremkommer fra A ved ombytning af to rækker, så er
det(B)=−det(A).
Såfremt B∈Matn(F)
fremkommer fra A ved multiplikation af en række med en skalar
α∈F, så er
det(B)=α⋅det(A).
Såfremt B∈Matn(F)
fremkommer fra A ved at addere et multiplum af en række til en
anden række, så er
Udsagn (1.) følger ved anvendelse
af Korollar 11.7, mens
udsagn (2.) følger direkte fra
egenskab (2.) i
Proposition 11.6.For at indse den resterende påstand, så antager vi, at B
fremkommer ved at addere et multiplum α⋅aˇj
af den j'te række aˇj til den i'te række
aˇi i A. Så gælder der, jf.
(1.) og (2.) i
Proposition 11.6, at
er lig 0. Men U har to identiske rækker; den i'te række og den
j'te række. Hvis disse er naborækker, så følger det ønskede af
(3.) i Proposition 11.6. Hvis i og
j ikke er naborækker, så kan man ombytte række i med en
naborække til række j, og på den måde opnå en matrix U′, der har
to identiske naborækker. Så vil det(U′)=0, jf.
(3.) i Proposition 11.6. Men ud fra
det allerede viste, så er det(U)=−det(U′), og dermed er det(U)=0
som ønsket.
Ovenstående viser specielt, at hvis en matrix B fremkommer fra en
anden matrix A via en enkelt elementær rækkeoperation, så vil
det(B)=r⋅det(A) for en skalar r i F forskellig
fra 0. Skalaren r afhænger ydermere kun af den anvendte elementære
rækkeoperation.
Lad A∈Matn(F) betegne en kvadratisk matrix.
Hvis A indeholder en
nulrække, så er det(A)=0.
Hvis A indeholder to
identiske rækker, så er det(A)=0.
Antag i første omgang, at den i'te række aˇi i A er
en nulrække. Så kan vi opfatte aˇi som
0⋅aˇi, og det(A) er da lig 0 ifølge Proposition 11.9(2.).I tilfældet hvor A har to identiske rækker aˇi og
aˇj, for i<j, så lader vi B betegne matricen, der
fremkommer ved at trække den i'te række i A fra den j'te række
i A. Så har B en nulrække, og dermed er det(B)=0 ifølge det
just viste. Men det(B) er også lig det(A) ifølge
Proposition 11.9(3.).
Vi giver nedenfor et eksempel, der viser, hvordan elementære
rækkeoperationer kan anvendes til at beregne determinanter.
Betragt den reelle matrix
A=⎝⎜⎛211121112⎠⎟⎞.
Så kan A bringes på RREF via følgende elementære rækkeoperationer
A∼⎝⎜⎛112121211⎠⎟⎞∼⎝⎜⎛10011−12−1−3⎠⎟⎞∼⎝⎜⎛1001102−1−4⎠⎟⎞∼⎝⎜⎛1000103−1−4⎠⎟⎞∼⎝⎜⎛1000103−11⎠⎟⎞∼⎝⎜⎛100010001⎠⎟⎞.(Ombyt række 1 og 3)(Subtr. multipla af række 1 fra række 2 og 3)(Adder række 2 til række 3)(Subtr. række 2 fra række 1)(Mult. række 3 med -1/4)(Subtr. multipla af række 3 fra række 2 og 1)
For at opnå H ud fra A, så har vi udført en enkelt ERO af
Type (Ⅰ.), en af Type (Ⅱ.) samt seks af
Type (Ⅲ.). Derfor har vi,
jf. Proposition 11.9, at
1=det(H)=(−1)⋅(−41)⋅16⋅det(A)=41⋅det(A),
og dermed er det(A)=4. I princippet behøver vi ikke at udføre
rækkeoperationer indtil vi opnår en matrix på RREF. Hvis vi blot på
et tidspunkt i processen opnår en matrix, hvis determinant er kendt,
så kan vi udregne determinanten af den oprindelige matrix
A. F.eks. så er determinanten af den øvre triangulære matrix
B=⎝⎜⎛1001102−1−4⎠⎟⎞,
lig −4 ifølge Eksempel 11.3(4.). Ydermere så er B
opnået fra A via tre ERO af Type (Ⅲ.) og en enkelt
af Type (Ⅰ.). Altså er
−4=det(B)=(−1)1⋅13⋅det(A)=−det(A),
og vi konkluderer igen, at det(A)=4.
Determinanten har følgende egenskaber:
Lad A∈Matn(F). Så er A invertibel, hvis og kun hvis det(A)=0.
Vi starter med følgende observation: hvis A∈Matn(F) er
rækkeækvivalent til en matrix A′, så vil der eksistere en følge af
matricer
A=A0∼A1∼A2∼⋯∼Ak=A′,(11.22)
hvor Ai, for i=1,2,…,k, fremkommer fra Ai−1 via en
enkelt elementær rækkeoperation. Jf. Proposition 11.9, så
eksisterer der dermed skalarer αi∈F∖{0},
for i=1,2,…,k, så
det(Ai)=αi⋅det(Ai−1),(11.23)
og skalarerne αi afhænger alene af den anvendte elementære
rækkeoperation. Specielt vil
det(A′)=α⋅det(A),(11.24)
hvor α=α1⋅α2⋯αk=0 alene
afhænger af de anvendte elementære rækkeoperationer i overgangen fra
A til A′.Med denne observation in mente, så lader vi nu H betegne en matrix
på RREF, der er rækkeækvivalent til A. Så eksisterer der en skalar
α=0, så
det(H)=α⋅det(A).(11.25)
Hvis A er singulær, så er den nederste række i H en nulrække, og
dermed er det(H)=0, jf. Korollar 11.10(1.). Idet
α=0, så må det(A)=0, jf. (11.25). Hvis
omvendt A er invertibel, så er H lig identitetsmatricen, og
dermed er det(H)=1, jf. (4.) i
Proposition 11.6. Specielt implicerer (11.25) at
det(A)=0. Dette viser
udsagn (1.).For at vise udsagn (2.) så antager vi
i første omgang, at A er singulær. I givet fald, så er AB også
singulær, idet matricen B(AB)−1 i modsat fald ville opfylde,
at
A⋅(B(AB)−1)=(AB)⋅(AB)−1=I,(11.26)
og dermed ville B(AB)−1 være en invers til A. Det sidste er
en modstrid. Ud fra det allerede viste, så har vi dermed, at
det(A)=det(AB)=0, og identiteten i
udsagn (2.) er derfor
opfyldt. Vi mangler dermed kun at vise
udsagn (2.) i tilfældet, hvor
A er invertibel. I dette tilfælde er (A∣AB) og
(I∣B) rækkeækvivalente, jf.
Proposition 4.12. Ydermere så implicerer rækkeækvivalensen
mellem (A∣AB) og (I∣B), at man kan vælge
en successiv følge af rækkeoperationer, der ændrer A til I,
og som samtidig ændrer AB til B. Idet skalaren α=0
indført ovenfor (11.24) alene afhang af de anvendte
rækkeoperationer, så vil der for et passende α=0 gælde,
at
Lad A,B∈Matn(F) betegne kvadratiske matricer.
Hvis A er og B er , så er AB .Korrekt!
Det er nemlig rigtigt.Forkert.
Vink: Overvej identiteten det(A)det(B)=det(AB).
singulær
singulær
invertibel
11.4 Ombytning af søjler
Vi vil nu undersøge, hvad der sker med determinanten, når man ombytter
to søjler. Vi betragter mængden Matn(F) af kvadratiske matricer
af størrelse n, og fastholder i det følgende to heltal
1≤s<t≤n. For en matrix A∈Matn(F) der lader vi
da C(A) betegne matricen, der fremkommer ved at ombytte søjle s og
søjle t i A. Vi har da følgende forbindelse mellem determinanterne
for hhv. A og C(A).
Vi konkluderer, at C(A)=A⋅C(I),
og (2.) i
Proposition 11.12 implicerer
da, at
det(C(A))=det(A)⋅det(C(I)).(11.29)
Det er derfor tilstrækkeligt at vise, at
det(C(I))=−1. Bemærk nu, at matricen C(I) også fremkommer
ved at ombytte række s og t i I, og derfor følger det ønskede af
(1.) i Proposition 11.9.
11.5 Udvikling efter rækker og søjler
I den rekursive definition af determinanter, der optræder formlen
det(A)=k=1∑n(−1)k+1⋅ak1⋅det(Mk,1(A)),(11.30)
der gælder, når A∈Matn(F) for n>1. Formlen beskriver,
hvordan determinanten kan udtrykkes ud fra en kombination af indgangene i
første søjle i A og af visse determinanter af kvadratiske
matricer af størrelse n−1. Denne måde at beregne determinanten på
omtales som udvikling af determinanten efter første
søjle. Faktisk kan man udvikle determinanten efter en vilkårlig
søjle eller række, hvilket vi beskriver i det følgende.
[Kofaktor]
Lad A∈Matn(F) med n>1. For et heltalspar
(i,j), med 1≤i,j≤n, der kaldes skalaren
Ai,j=(−1)i+j⋅det(Mi,j(A))
for den (i,j)'te kofaktor af A.
Lad
A=⎝⎜⎛147258369⎠⎟⎞.
Angiv den (2,2)'te kofaktor af A.
Dit svar: Det er en som er med indgange med størrelse x givet ved
Korrekt!Forkert.
Specielt så kan vi nu omskrive udviklingen af determinanten efter
første søjle (11.30) til
det(A)=k=1∑nak1⋅Ak,1.(11.31)
Betragt en matrix
A=(acbd).
Så er kofaktorerne til A givet ved
A1,1=d,A1,2=−c,A2,1=−b,A2,2=a.
Ethvert element i Fˇn er som bekendt en linearkombination af
standardbasiselementerne
eˇ1,eˇ2,…,eˇn. For en given matrix
A∈Matn(F) med rækker
aˇ1,aˇ2,…,aˇn, der kan vi derfor
skrive
aˇi=ai1eˇ1+ai2eˇ2+⋯+aineˇn.(11.32)
Fasthold nu et heltal i med 1≤i≤n.
Ved at sammenholde (11.32) med
egenskab (1.) og
(2.) i Proposition 11.6 så ser vi, at
det(A)=j=1∑naij⋅det(Bj),(11.33)
hvor Bj∈Matn(F) betegner matricen, der fremkommer ved at
erstatte den i'te række i A med eˇj. Vi påstår, at
det(Bj) stemmer overens med den (i,j)'te kofaktor Ai,j. Dette
indses som en direkte konsekvens af følgende resultat.
Lad A=(aij)∈Matn(F) betegne en kvadratisk matrix, og lad
1≤s,t≤n betegne to heltal. Lad B betegne matricen
Idet elementære rækkeoperationer af Type (Ⅲ.) ikke
ændrer på determinanten, jf. Proposition 11.9, så gælder der
yderligere, at det(B^)=det(B).Bemærk nu, at vi kan udføre (s−1) elementære rækkeoperationer af
Type (Ⅰ.) på B^ og opnå matricen
Specielt er det(C^)=(−1)s−1det(B^), jf.
(1.) i
Proposition 11.9. Tilsvarende så kan vi successivt ombytte
(t−1) par af søjler i matricen C^ og opnå matricen
Fasthold et heltal n>1 og lad A∈Matn(F). For
1≤i≤n der gælder, at
det(A)=j=1∑naij⋅Ai,j.(11.39)
Ovenstående formel (11.39) omtales ofte som udvikling
af determinanten efter den i'te række. Vi har tidligere set, at
man også kan udvikle determinanten efter den første søjle
(11.31). Dette leder nu til følgende resultat.
Fasthold et heltal n>0, og lad A∈Matn(F) betegne en
kvadratisk matrix af størrelse n. Så
Vi argumenterer via induktion i n. Hvis n=1, så er udsagnet
oplagt. Antag derfor, at n>1 og at udsagnet er vist for
kvadratiske matricer af størrelse n−1.Idet vi har følgende identitet af undermatricer
hvor det sidste lighedstegn følger fra
(11.31). Dette afslutter beviset.
Ovenstående resultat fortæller, at determinanten ikke ændrer sig, når
der byttes rundt på søjler og rækker. Alle resultater der involverer
en sammenhæng mellem rækker og determinanten har derfor en tilsvarende
udgave for søjler. F.eks. så opnår vi på denne måde, at man kan
udvikle determinanten efter en vilkårlig søjle:
Fasthold et heltal n>1 og lad A∈Matn(F). For
1≤j≤n der gælder, at
hvor vi undervejs har anvendt identiteten (11.42) fra
beviset for Korollar 11.20.
Betragt den reelle matrix
A=⎝⎜⎜⎜⎛3000223250794034⎠⎟⎟⎟⎞.
Det bemærkes, at den første søjle i A kun indeholder en enkelt
indgang forskellig fra 0. Specielt vil udviklingen af
determinanten efter den første søjle kun indeholde et enkelt led
forskelligt fra nul. Vi finder, at
det(A)=3⋅det⎝⎜⎛232079034⎠⎟⎞.
Matricen
⎝⎜⎛232079034⎠⎟⎞
indeholder tilsvarende kun et enkelt element forskellig fra 0 i
første række, og dermed opnår vi ved udvikling af den tilsvarende
determinant efter første række, at
hvor sidste lighedstegn følger fra Eksempel 11.3(2.). Vi
konkluderer samlet, at det(A)=6.
11.6 Determinanter og søjleoperationer
I Proposition 11.9 der beskrev vi, hvordan determinanten
opfører sig ifm. rækkeoperationer. Vi vil nu se, at tilsvarende
formler gælder, hvis vi udfører operationer på søjler i stedet for på
rækker. Resultatet bygger på, at vi allerede kender udsagnet for
rækker, og at vi kan ombytte rækker og søjler uden at ændre på
determinanten, jf. Korollar 11.20.
Lad A∈Matn(F). Så:
Såfremt B∈Matn(F)
fremkommer fra A ved ombytning af to søjler, så er
det(B)=−det(A).
Såfremt B∈Matn(F)
fremkommer fra A ved multiplikation af en søjle med en skalar
α∈F, så er
det(B)=α⋅det(A).
Såfremt B∈Matn(F)
fremkommer fra A ved at addere et multiplum af en søjle til en
anden søjle, så
Antag at B fremkommer fra A via en af de beskrevne operationer
(1.),
(2.)
eller (3.). Sæt C=AT og
D=BT. Så fremkommer D fra C via en tilsvarende
rækkeoperation. Jf. Proposition 11.9, så er
det(D)=r⋅det(C),
hvor r er hhv. lig −1, α eller 1 svarende til
tilfældene (1.),
(2.)
eller (3.). Yderligere haves, at
det(C)=det(A) og det(D)=det(B), jf. Korollar 11.20, og
det ønskede er hermed opnået.
De involverede operationer på matricen A i ovenstående resultat
kaldes, såfremt α=0, også for elementære
søjleoperationer af hhv.
Type I , Type II
og Type III.
11.7 Den adjungerede matrix
Vi vil nu formulere formlerne for udvikling af determinanten efter
rækker og søjler på en alternativ måde. Vi starter med følgende
definition.
[Adjungeret matrix]
Lad A∈Matn(F). Den adjungerede matrix til
A defineres som matricen
adj(A)∈Matn(F), hvis (i,j)'te indgang er lig
kofaktoren Aj,i.
Lad
A=⎝⎜⎛147258369⎠⎟⎞.
Angiv den adjungerede matrix adj(A) til A.
Dit svar: Det er en som er med indgange med størrelse x givet ved
Ifølge definitionen på matrixproduktet, så beskrives den (i,j)'te
indgang i produktet A⋅adj(A), som
k=1∑naikAj,k.(11.45)
Hvis i=j, så er dette udtryk blot udviklingen af det(A) efter den
j'te række i A. Hvis derimod i=j, så lader vi
B=(bij) betegne matricen, der alene adskiller sig fra A ved
at den j'te række i B er lig den i'te række ai i
A. Specielt er Bj,k identisk med Aj,k, mens
bjk=aik, for k=1,2,…,n. Vi kan derfor opfatte
(11.45) som determinanten af B udviklet efter den j'te
række. Bemærk nu, at række i og j i B er identiske, og
dermed så er det(B)=0 ifølge (2.)
i Korollar 11.10.Vi kender hermed værdien af (11.45) for alle værdier af
i og j, og vi kan nu konkludere, at
A⋅adj(A)=det(A)⋅I.(11.46)
Den resterende del af identiteten (11.44) følger nu ved at
anvende (11.46) på matricen AT. Vi opnår da, at
det(AT)⋅I=AT⋅adj(AT)=AT⋅adj(A)T,(11.47)
hvor det sidste lighedstegn følger af Lemma 11.26. Dermed,
jf. Korollar 11.20, vil
det(A)⋅I=AT⋅adj(A)T,
hvilket implicerer, at
adj(A)⋅A=(AT⋅adj(A)T)T=(det(A)⋅I)T=det(A)⋅I,
hvor det sidste lighedstegn følger, idet matricen det(A)⋅I
er diagonal. Dette afslutter beviset.
I tilfældet hvor n=2 er udsagnet i Proposition 11.27 identisk
med
I det følgende betegner A∈Matn(F) en invertibel matrix med
søjler a1,a2,…,an∈Fn. At A er invertibel
implicerer, jf. Proposition 7.4, at
V=(a1,a2,…,an) udgør en basis for Fn. Specielt vil
ethvert element b∈Fn kunne udtrykkes entydigt som en
linearkombination af søjlevektorerne a1,a2,…,an;
dvs. der eksisterer entydigt bestemte skalarer
α1,α2,…,αn∈F, så
b=α1⋅a1+α2⋅a2+⋯+αn⋅an.(11.49)
Som bekendt (jf. Afsnit 5.2.1), så er vektoren
(α1,α2,…,αn)T∈Fn karakteriseret som den
entydige løsning til det lineære ligningssystem A⋅x=b. Den følgende sætning, kaldet Cramers
regel, beskriver værdierne af α1,…,αn∈F
vha. determinantbegrebet.
[Cramers regel]
Lad A∈Matn(F) betegne en invertibel matrix, og lad
b∈Fn. Lad Ai, for i=1,2,…,n, betegne matricen,
der fremkommer ved at udskifte den i'te søjle i A med b.
Den entydige løsning (α1,α2,…,αn)T∈Fn
til det lineære ligningssystem A⋅x=b, er da bestemt
ved
αi=det(A)det(Ai)fori=1,2,…,n.(11.50)
Lad A,A1 og A2 betegne de reelle matricer
A=(2413),A1=(112713),A2=(241127),
og lad b=(1127).Så er det(A)= , det(A1)=
og D(A2)= .Specielt er (αβ), med α= og β= ,
en løsning til det lineære ligningssystem
A⋅x=b.
Korrekt!Forkert.
Som beskrevet ovenfor så er
(α1,α2,…,αn)T∈Fn bestemt ved
identiteten
b=α1⋅a1+α2⋅a2+⋯+αn⋅an.(11.51)
Specielt er den i'te søjle i Ai også givet som
linearkombinationen på højresiden af (11.51). For
j=i, så er den j'te søjle i Ai blot lig aj, og det
er derfor oplagt, at vi kan udføre elementære søjleoperationer af
Type III på Ai (subtraher αj gange søjle j fra søjle
i for j=i) og opnå en matrix Bi, hvor den i'te søjle
er lig αi⋅ai, mens de øvrige søjler er identiske
med dem i A. Ifølge Proposition 11.23(3.) så er
det(Bi)=det(Ai), mens Proposition 11.23(2.)
implicerer, at det(Bi)=αi⋅det(A). Vi konkluderer
derfor, at
det(Ai)=αi⋅det(A),
som ønsket.
I ovenstående formulering af Proposition 11.30 er det implicit
antaget, at Proposition 11.12. er kendt, så højresiden af
(11.50) giver mening.